Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

MANIPULATIK

 

butiksbestyreren er en lobotomeret dinosaur

forklædt til både mannequin og dressmand

din nyinstallerede krybdyrshjerne

kontrolleres nu af samtlige

eksisterende kanaler

alle dem du ser

og alle dem

du ikke fatter

som efter ni minutter

gør dig klar til at købe

hele verden på kredit

lige meget om den virker

bare den er smuk og pynter

i vindueskarmen på sjette sal

til venstre

og til højre

butiksbestyreren

er nemlig flyttet hjem til dig

en helt igennem hyggelig fætter

med nærkontakt og evigt venskab

som du altid har savnet

virkelig rart

når nogen

helt alvorlig

tager sig af dig

hvad andet kan

man ellers kalde

din nye støvsuger

med posefri power

som også vejer nothing

for du fik jo 50 procent rabat

så derfor har han nu også installeret

en tankestyret kaffeautomat på lokummet

så I kan overnatte sammen

i tilfælde af krig

og oprette et par ekstra

helt unødvendige kontokort

når I rigtigt begynder at kede jer

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..