Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

STENALDERMASKINEN

 

mennesker er stenaldermaskiner

indesneet i herskabets tanker

der styrer og bestemmer

med dårlig samvittighed

skavanker og fobier

om det mest

naturlige

i verden

for eksempel

sex og nye idéer

 

nu behøver vi alle en saftig hjernevask

i stedet for denne totale forurening

som lige siden folkeskolens

kristendomskundskab

har udhulet vores kranier

med mindreværdskomplekser

og magtens klamme forkøbte spalter

 

fortabt

i ensomhed

slås du videre

med dine fjender

som jo i virkeligheden

faktisk aldrig findes andre steder

end inde i din egen lille fede opfindelse

 

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..