Stig Ramsing |
POLITISKE DIGTE |
BILEN
din bil er din allersidste helle hvor du kan være i fred i egne tanker helt alene
din bil er befriet territorium uden dumme kommentarer fra fremmede stolpeskud som hele tiden vil slås og stjæle
din bil er din egen personlige slave den sidste ven du kan mishandle så længe du har råd til rusten men snart er også det forbi
din næste bil blir nemlig af glasfiber på størrelse med en skraldepose din dumme nabo sidder altid på bagsædet og gaber
det er fandme for uhyggeligt at tænke på for snart blir I måske oven i købet nødt til at snakke med hinanden |
Index Næste digt |
KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE.. |