Stig Ramsing |
POLITISKE DIGTE |
DEN SIDSTE SØVN
alle disse nye mennesker som skal vade på min grav hver dag fødes flere fremmede end jeg overhovedet kan forestille mig hvordan skal hele verden få plads til at dø
skal vi satse på Saturn få en ekstra glorie og sig det med blomster vi behøver jo ikke meget andet end én eneste undergang for at fylde hele galaksen med tomme strofer om vores utopiske dødskamp
døden er nok bare en simpel misforståelse en vanvittig usynlig helleristning som ligger og sover ensomt på gulvet i afgangshallen hvor alle altid strejker
hvis bare jeg kan ligge med min gravsten under opdigtet navn så slipper jeg med et minimum af forklaring de næste ti tusinde millioner år bagefter er alt det samme når vi starter igen hvis vi gider forfra |
Index Næste digt |
KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE.. |