Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

DEN SIDSTE SØVN

 

alle disse nye mennesker

som skal vade på min grav

hver dag fødes flere fremmede

end jeg overhovedet kan forestille mig

hvordan skal hele verden få plads til at dø

 

skal vi satse på Saturn få en ekstra glorie og sig det med blomster

vi behøver jo ikke meget andet end én eneste undergang

for at fylde hele galaksen med tomme strofer

om vores utopiske dødskamp

 

døden er nok bare en simpel misforståelse

en vanvittig usynlig helleristning

som ligger og sover ensomt

på gulvet i afgangshallen

hvor alle altid strejker

 

hvis bare jeg kan ligge med min gravsten under opdigtet navn

så slipper jeg med et minimum af forklaring

de næste ti tusinde millioner år

bagefter er alt det samme

når vi starter igen

hvis vi gider

forfra

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..