Stig Ramsing |
POLITISKE DIGTE |
MIN AMERIKANSKE VENINDE
Vivi, Vivi, Vivi dit navn er livet selv så hvordan kan du bo i egolandets sorte bjerge som en saltstøtte på bunden i dit swimmingpool med tunge tårer har landet uden hjerter stjålet din sjæl kun fluerne er fuldstændig tamme næsten kærlige kan man sige du behøver ikke engang række hånden frem de skider også automatisk overalt når tanken tager magten blir din verden en illusion hvis du altid tænker på paradis i vindueskarmen fuld af bras så er du er hjemme igen virkeligheden blir dit hemmelige drømmeland nummer to for summen af lort er konstant det gælder bare at skovle den rigtige vej for døden ved ingenting den er os alle mad og afføring så latterlige størrelser burde glemmes med det samme æd, skid, knip, slid, græd og så farvel lev stærkt dø igen hvordan skal du så nu kradse af med en sten om halsen i en ensom flod med en kugle fra en vildfaren fattig et sygehus og tusind journaler med slanger af plast kolde kitler af is knive som om natten forvandler dine tårer til regnens giftige kaffe lykken er grumset i dit filter når du sidst af alle gir dig det du ikke fatter i dag glemmer du aldrig gud er ingenting kun smerten er ægte din ven er aldrig alene mindet er bare en drøm slap af for fanden en hypokonder blir aldrig syg overlever alt undtagen livet et nedslidt håndtag i den dør du skulle have skrottet for længe siden da du blev til var der bare ét eneste menneske når du dør forvandles alle galakser til fluen på ryggen |
Index Næste digt |
KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE.. |