Stig Ramsing |
POLITISKE DIGTE |
HAD
jeg hader folk der rør i kaffekoppen som et helt orkester går på plads det er de samme der graver bussemænd og sætter dem under bordpladen lige ved siden af mit tyggegummi forklædt som midaldrende middelklasse maser de sig også altid forrest i køen hos bageren eller på færgen til Helsingborg for eksempel desværre blir røvhullerne jo aldrig hjemme jeg hader også at gå i brusebad det kolde forhæng som klister på ryggen og æggeskallerne som nægter at lade sig pille støvsugerens alle forbandede ledninger og slanger som konstant forsøger at tage livet af mig med benspænd og kvælertag jeg hader folk som ikke lukker lokumsbrættet efter sig og jeg hader stadigvæk paradisets perfekte kedsommelighed men mest af alt hader jeg at hade
|
Index Næste digt |
KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE.. |