Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

DE

 

de ved

hvem mine venner er

de bestemmer

hvilke tv-programmer

jeg skal holde af

de tæller

mine sygedage

de opmagasinerer

mine drømme

de glemmer

jeg aldrig sover

de tyder

mine kvotienter

de røntgenfotograferer

mine visdomstænder

de vejer

min bil og mine børn

de husker

alle bøger jeg har læst

de myrder mig

hvis de får lyst

de stjæler alt

hvis de behøver

de tror

at jeg kun kan tusind ord

at jeg aldrig får det sidste

de …

 

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..