Stig Ramsing |
POLITISKE DIGTE |
HOTEL NUL RETUR
tak mange tak et enkeltværelse uden spejl jeg vil nemlig godt være helt alene uden hånlige latteranfald og dumme kommentarer selvom en dobbelt burger med den sædvanlige rottegift som sidste måltid selvfølgelig ikke vil være helt af vejen men naturligvis går det kun hvis I tager imod kontanter for ellers er der ikke meget mere at gøre ved det da jeg nok desværre ikke mere har mit kort som selvfølgelig også er langt bedre til økonomiske transaktioner end til billige selvmord men glem nu aldrig og det er vigtigt jeg udmærkede mig altid ved aldrig nogensinde at være tilfreds som ung kunne jeg for eksempel ikke blive gammel nok men til sidst var det svært bare at være tilstrækkelig for døden bar jeg med mig hele tiden den sidder her på min skulder tæller sekunderne som fattigrøven tæller kroner stadigvæk farvel jeg skrider nu uden at betale en skid håber det er helt i orden så når jeg da i det mindste lige at tage røven på nogen jeg slet ikke kender for tiden vist nok en slags fremskridt om ikke andet så tak for sidst det er da det mindste jeg kan sige tak igen tak |
Index Næste digt |
KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE.. |