Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

RUMSKAB

 

10 km herfra

findes en anden klode

en pludselig truende skønhed

højspændingsmaster ved midnat

kolonner af stål som invasion fra rummet

silhuetter i mindste detalje fra den yderste dag

når tiden ikke findes

kun en sidste gigantisk finger

som forstøver sin elektroniske sæd

med spraydåser større end universum

knappenålsmåner

vældige hvidkål sprøjter

uskyldigt forbi horisonten

med selvlysende ultrablå reklamer

lader som om alt andet er det rene opspind

det er den billigste måde for gud og hans bagmænd

at undgå problemer med alle sine sponsorer der støtter

de himmelske intriger mod forventet udbytte før eller efter

tilintetgørelsens atomer er ankommet og har udslettet alt

undtagen kasseapparaterne

skattevæsenet

stribet flæsk

og idéen om evigt liv

konstant ingenting for altid

sand så længe den varer

 

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..