Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

NATUR NATUREL

 

gud er bare vores fælles fortid

arvesynden er alt det lort

der er skrevet

tænkt

gjort

før dette

Einstein Brecht Rousseau og Darwin

kunne I ikke bare have holdt jeres kæft

været almindelige mennesker

så havde virkeligheden

måske været til

at holde ud

selv i dag

Sokrates Platon Kopernicus og Newton

hvorfor skulle I absolut

ødelægge alt

det sjove

i vores

omgivelser

med fremskridt

indviklede ligninger

udartede overdrivelser

katastrofale forviklinger

additioner med forudbetalte facit

I har stjålet vores naturlige forehavende

nu koster det en formue med jagt og fiskeri

tidligere lavede vi ikke andet

et par timer om dagen

for resten så sex

selvfølgelig

 

hvilket forbandet slæng af totale tumper

har vi egentlig været udsat for

nu kan vi snart sammen

helt uden hæmninger

en gang for alle

uigenkaldeligt

dræbe livet

når vi

vil

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..