Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

TABU TÅBER

 

hvis den nye lov forbyder dine højre fingre

fordi deres syge illegale indflydelse

naturligvis skader alt andet

for eksempel til venstre

så hug dem af

giv dem hurtigt

til en sulten hjemløs tigger

inden din perverse leg begynder igen

med det sædvanlige uskyldige

håndtryk

samfund

sammen

samtale

samspil

plus det

unævnelige ord

inden det er for sent

før fingerpolitiet finder dig

så æd alle dine undergravende ekstremiteter

eksempelvis med en accepteret remoulade

godkendt og anbefalet af alle nye love

hyg dig med dit lille syge måltid

mens din forbryderiske potens

transformeres til

statsgaranteret

kykliky

på dåse

mammon

for de indviede

stenalderlogik uden mening

surrogat uden navn

amen

 

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..