Stig Ramsing |
POLITISKE DIGTE |
DUFTENS MINDE
hvem opfandt appelsinen er hun stadig på fri fod måske hos naboerne på den anden side af drivhusets hvidmatte flader ungdommens ubestikkelige container med tandpasta på alle ruder som holder dine smukkeste tanker indespærret resten af tilværelsen du fortryder at du aldrig fortrød en tæt på livet oplevelse i din stædige kamp mod universet slår du bare græsset et par gange om dagen for bagefter kan du jo lave en undersøgelse om dig selv simpelthen kalde det videnskab mens dine allernærmeste konkurrenter i den næste galakse slet og ret kalder det selvplage for på den æggehvidefarvede sideplanet findes nemlig de eneste levende væsner der også allerede ved at du skal dø deres cellufanslotte bevogter alle mekaniske horisonter med manisk nid og Colgate simultan flux disse nye dufte som sletter ungdommens vidunderlige vanvid tilbyder dig nu evig opbevaring med ægte hukommelsestab helt gratis hvis du synes det er nødvendigt at glemme det hele er døden værd at leve for det burde være forbudt at tale sandt |
Index Næste digt |
KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE.. |