Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

LIVSVARIG SKOLE

 

kapitalherrens våben

klokker af guld

håndgranater

børnehaver

fjernsyn

gæld

og

mine

skudsikre

underdrenge

som skal til samtale hos

den kommunale pseudopeut

for noget skal de jo finde på så man fatter

hvorfor pengene ikke forsvinder helt forgæves

men hvad skete der så med den endeløse række af

fuldtidsidioter og nikotinlokomotiver vi mødte gennem livet

var det ikke nok med Karl Søvnig og Ole Nakkelort, Hanne Pladder

Lise Liderpik og så Tykke Lars som jo absolut

også lige skulle gå på vores skole

men hvorfor så alle de andre

dengang ordet problem

slet ikke var opfundet

og fuldmånedøgn

blot var født til

at smile

forsvandt

du bare med døden

på en trillebør uden hjul

i luftkastellet uden vinger

mens vi lige var begyndt

at samle på fremtiden

så selv om du blev

en hundehvalp

vil jeg altid

elske dig

Rikke

Røv

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..