Stig Ramsing

POLITISKE DIGTE

DEN STORE MAND

 

hver dag

checker han

børsens noteringer

på sit mobile bredbånd

med et knaptryk vælger han dagens taber

bestiller bord på Hotel Luksus de la Abe

samtidig i skærpet beredskab

med næsehårsklipperen

og tusinde flugtruter

skider han bagefter

under bordet

tre gange

i timen

for at

rense

sit indre

gerningssted

med en masse slips i farver

for det er utrolig vigtigt

at være vigtig

især

når man

ikke er en skid

men utroligt meget

behøver at være det

   Index            Næste digt

KAN ANVENDES FRIT TIL PRIVAT IKKE-KOMMERCIEL BRUG MED KILDEANGIVELSE..